Det er næppe skadedyr, man har lyst til at finde, når man åbner sin pasta hjemme i køkkenet.
Derfor tilbagekalder Coop nu et parti tørret pasta.
Den pasta, der tilbagekaldes på grund af fund af skadedyr, er "Gemelli 4 Color" i mærket "Coop Smag Forskellen".
Det er mærket med en "bedst før dato", der hedder 28. juli 2019.
Produktet er solgt i en række butikker landet over og online.
Det drejer sig om Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen, Dagli'Brugsen, LokalBrugsen og Irma.
Produktet er uegnet at spise, og tilbagekaldelsen sker på baggrund af en butikshenvendelse.
Rådet til forbrugerne er at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere produktet.
Det er ikke oplyst, hvilke skadedyr der er tale om.
/ritzau/