To tankskibe er braget sammen cirka 20 kilometer vest for Hirtshals. Det ene skib tager vand ind, mens det andet kun har fået småskader. Redningsbåde er sendt ud til skibskollisionen.
Det oplyser Kanal Hjørring på sin hjemmeside.
Søværnets Operative Kommando oplyser overfor radiostationen, at det værst tilredte skib sejler med kul og olie. Efter kollisionen blev der sendt både helikopter og redningsbåde til ulykkesstedet.
Det skib, der tager vand ind, har en del olie ombord, men det er endnu uvist, om skibet lækker olie.
Kilde: Kanal Hjørring
Opdateres.