To mænd er blevet anholdt for det drab, der i går skete i Fakse Ladeplads.
Den dræbte blev i går fundet i et sommerhus af politibetjente fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. De var kørt til sommerhuset efter en anmeldelse om mistænkelige forhold.
Efterforskningen af sagen førte allerede torsdag til en anholdelse, og nu er endnu en person blevet anholdt for drabet. Den anden mand blev anholdt i nat.
Begge mænd bliver fremstillet i grundlovsforhør i dag i Næstved klokken 13.15. Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi vil hverken kommentere på den dræbtes identitet, dødsårsagen eller eventuelle motiver for drabet.