I går blev en 44-årig mand fra Algeriet samt en 33-årig mand fra Libyen sigtet i forbindelse med et plot, der tilsyneladende skulle føre til drabet på den svenske udgave af Kurt Westergaard - den svenske tegner Lars Wilks, der har tegnet profeten Muhammed med en hundekrop tilbage i 2007.
De to mænd er sigtet for telefontrusler samt for ikke at kunne vise de de rigtige identitetspapirer. Begge er varetægtsfængslet og skal for retten på fredag, oplyser den irske tv-kanal RTE.
De to mænd er langt fra de eneste, der havde planer om at myrde den svenske Muhammed-tegner. I sidste uge blev syv personer personer blev arresteret for at planlægge et attentat mod Lars Vilks. Fem er dog blevet løsladt igen.
En gruppe med tilknytning til al-Qaeda satte efter offentliggørelsen af Vilks Muhammed-tegning en dusør på tegnerens hoved på 100.000 dollar.
Lars Vilks fortalte i sidste uge til det svenske nyhedsbureau TT, at han har forberedt sig, hvis der skulle ubudne gæster i hans hjem
"Jeg har forberedt mig på forskellig vis og har en økse her, hvis nogen skulle komme igennem vinduet," sagde han til nyhedsbureauet.