To personer blev dræbt i et voldsomt trafikuheld tidligt i morges på den fynske motorvej ved Langeskov.
Ulykken skete, da føreren af en varevogn mistede kontrollen over sin bil og ramte flere andre biler.
"Af ukendte årsager slingrer varevognen over i personbilen, der bliver trykket op i autoværnet. Herefter mister varebilen fuldstændig herredømmet og ryger over i den modsatte vejbane, hvor den kører frontalt op i en anden varebil," fortæller Jesper Pedersen, vagtchef ved Fyens Politi til Fyens Stiftstidende.
Førerne af begge biler dør.
Personerne i bilen slap med livet i behold.
Kilde: Fynens.dk