Politiet tager ingen chancer efter bombeepisoden fredag i København.
Politiet har således mandag middag afspærret hele to steder omkring hovedstaden som en følge af terrorfrygt.
Størst konsekvenser fik det, da en taske fik politiet på Klampenborg Station til at afbryde alle S-tog, Øresundstog og regionaltog på Kyst-linien i flere timer.
Ifølge TV 2, så er det en taske på et WC, der har udløst bombealarmen.
Ingen tog måtte køre gennem stationen - og et meget stort antal tog er helt aflyst, oplyser DSB på deres hjemmeside. Der blev indsat togbusser mellem Østerport og Skodsborg.
Også Frederiksberg-centeret blev mandag evakueret. Afspærringerne blev dog kort efter ophævet igen. Det viste sig, at det var en turist, der havde lænket en kuffert i centeret, oplyser Københavns Politi til Newspaq.
Politiet arbejder også i Ørstedsparken, der kort før middag blev evakueret.
Det var dog ikke en ny bombetrussel, men derimod efterforskningsarbejde efter fredagens anholdelse af den anonyme bombemand. Der er ikke tale om en situation, der truer borgernes sikkerhed, oplyser politiet til Newspaq.