Ritzau
Opdateret kl. 08:56
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi måtte rekvirere helikopter og politihunde, da to børn på henholdsvis seks og fire år blev meldt savnet fredag aften.
Tidligt lørdag morgen har politiet dog indstillet eftersøgningen, da de to børn - Niklas og Freja - er fundet i god behold.
- Vi kan med glæde oplyse, at Freja og Niklas er fundet i god behold i Fensmark, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.
De to børn blev meldt savnet klokken 21.30, efter at de havde været ude og lege på en legeplads ved hjemmet i Fensmark i nærheden af Næstved.
Politiet fik derefter flere meldinger fra personer, der mente at have set børnene, og der blev derfor indsat en helikopter til eftersøgningsarbejdet.
Da solen stod op, lykkedes det dog at finde de to børn uden større dramatik.
- De havde begivet sig ud på en tur og havde sovet under et tæppe i nærheden af Glasværket, siger Henrik Karlsen om et glaspusteri, der ligger et par kilometer fra børnenes hjem i Fensmark.
Vagtchefen tilføjer, at de to børn blev fundet, da de vågnede og begav sig ud i byen igen.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi takker alle de frivillige, der hele natten har deltaget i eftersøgningen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.