En voldsom tragedie har ramt bygden i Ukkusissat i Nordgrønland.
En to årig pige er blevet tævet ihjel med de bare næver, skriver ekstrabladet.dk
Pigen blev fundet død i fredags, og nu viser obduktionen af pigen, at hun er død af omfattende vold, men uden brug af våben eller genstande.
"Hele pigens krop bærer præg af vold. Vi mistænker barnets mor og stedfar for at stå bag volden, og de er begge tilbageholdt i fire uger," siger Heilmann fra Uummannaq Politi til ekstrabladet.dk.
Pigens mor, der er i starten af 20'erne, og pigens stedfar, der er i starten af 30' erne, er ikke kendt af politiet i forvejen, og politiet har ikke nogen idé om, hvad motivet til drabet skulle være for de to mistænkte.