Der bliver nemlig indført pant på alle emballager til kildevand, iste og drikkeklar limonade.
Pant- og retursystemet udvides med over 200 millioner flasker årligt, og det skulle gerne medvirke til, at de mange flasker ikke havner i naturen eller affaldsspanden, men i stedet indsamles, så materialet kan genanvendes til nye produkter - til gavn for miljøet.
Alle butikker, der sælger kildevand, iste eller limonade, skal derfor opkræve pant ved salg og udbetale pant, når kunden afleverer de tomme flasker eller dåser, skriver berlingske.dk.
Når pantsystemet udvides med 200 millioner emballager, betyder det, at det hidtidige årlige salg af emballager med pant stiger med 15 procent.