Badmintonspilleren Tine Rasmussen kunne ikke holde sit høje niveau fra Denmark Open, da hun i dag mødte en indoneser i anden runde af French Open.
Danskeren, der sejrede på dansk jord i søndags, tabte i tre sæt 13-21, 21-13, 11-21 til Adriyanti Firdasari fra Indonesien.
Den samme modstander som hun besejrede i kvartfinalen i Odense i sidste uge.
Til gengæld vandt Joachim Persson over en anden indoneser, Simon Santoso.
Persson slog Santoso 21-15, 21-12 og er videre til tredje runde.
Med sejren lykkedes det Persson at tage hævn over Santoso på vegne af Jan Ø. Jørgensen, der blev sendt ud af indoneseren i Denmark Open i weekenden.
Senere i dag spiller Peter Gade mod Kenichi Tago.