Som så mange andre vordende brude før hende, har ridebaben Tina Lund stået over for en klassisk bryllupskrise - kjolekrisen.
Men nu fortæller den blonde ridepige til VIP Gossip, at hun har fundet en effektiv løsning på den problematik. Hun kører nemlig dobbelt op.
"Jeg får lavet to kjoler, som jeg skal have på den dag," fortæller en glad Tina Lund til hjemmesiden.
Og kendispigen, der skal giftes med den tidligere fodboldspiller Allan Nielsen den 20. august på Næsbyholm Slot, har valgt ikke at sparer på besøgene i prøverummene for at finde det helt rigtige skrud:
"Jeg har kigget på rigtig mange kjoler og forskellige designere, og nu er jeg vendt tilbage til Lasse Spangenberg som én af designere," afslører Tina Lund.
Hun er dog mere hemmelighedsfuld med kjole nummer to.
"Jeg vil ikke afsløre for meget, da Allan jo heller ikke må vide noget om det. Så den ene kjole er en overraskelse, og jeg vil heller ikke fortælle, hvem der designer den," siger hestepigen til VIP Gossip.
Kilde: VIP Gossip