Fra juni til september kommer Tim Christensen til at besøge 30 danske byer på en meget lang turné.
Efter udgivelsen af 'Superior' har han været travlt optaget af en forårsturne, og nu topper han den med en uhørt lang Danmarksturné, skriver gaffa.dk.
'Superior' har lige rundet de 30.000 solgte eksemplarer, hvilket har indkasseret platin og igen etableret Tim Christensen som en af Danmarks mest sælgende solister.
Det har dog ladet vente på sig, da der skulle gå hele fem år fra udgivelsen af 'Honeyburst' fra 2003 til 'Superior' sidste år.
Hos anmelderstaben var der dog delt begejstring. Der blev brugt fraser som "Tim Tørvetriller" og "Et tagselvbord af ørehængere".
Men det berører ikke den beskedne musiker, der ironisk nok har brugt udtrykkene i markedsføring og tryk på T-shirts.