Roskilde Festivalens Esben Danielsen rystede to danske navne ud af ærmet, da han gæstede Go' Morgen Danmark torsdag morgen. Ud over forskellige anekdoter fra festivalens historie, afslørede han, at både Tim Christensen og Mew vil fyre op under publikum i år.
Det var dog ventet, at Tim Christensen ville komme forbi festivalen i år, da han netop er på turne i sommerperioden. Til gengæld var det en lidt større overraskelse, at Mew også er blandt årets musikalske oplevelser.
Esben Danielsen lagde i øvrigt vejen forbi Go' Morgen Danmarks sofa, fordi Roskilde Festivalen præsenterer det endelige program senere på dagen. Derfor får vi snart be- eller afkræftet rygterne om, hvorvidt blandt andre Blur og Faith No More skal spille på årets festival.