I dag starter retssagen mod en 38-årig SFO-pædagog, som -ifølge anklageskriftet - har haft et årelangt misbrug af adskillige drenge. Det skriver Ekstra Bladet.
Pædagogen har været ansat på en skole i Lyngby-Taarbæk Kommune, og det er flere af skolens elever, som han skulle have misbrugt. Pædagogen selv nægter sig skyldig.
Fandt videoer af nøgne mindreårige
I anklageskiftet beskrives det blandt andet, at politiet har fundet uhyggelige videooptagelser på tiltaltes computer. Blandt andet var der ti optagelser af en dreng, som blev voldtaget efter at være blevet bedøvet med sovemedicin.
På computeren var der også optagelser af nøgne drenge i alderen seks-otte år, som pædagogen har filmet, mens de badede på skolen.
I alt er der rejst tiltale for seks forhold mod pædagoden. Der afsiges dom i sagen den 11. april i Retten i Lyngby.
Kilde: Ekstra Bladet