Flere store mediehistorier skabte i 2015 frygt for, at vaccinen mod livmoderhalskræft - hpv - gav svære bivirkninger. Historierne antydede kraftigt en sammenhæng mellem vaccinen og bivirkninger, på trods af at der ikke var videnskabeligt belæg for sammenkoblingen.
Det medførte, at andelen af danske piger født i 2003, der lod sig vaccinere mod hpv, faldt til 51 procent. Tidligere havde andelen ligget på op til 90 procent af en årgang.
Efter et stort arbejde fra blandt andet Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen er udviklingen dog vendt.
- Efter et klart dyk er vi tilbage på sporet igen rent vaccinationsmæssigt, siger administrerende direktør for Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker.
Det gør han i forbindelse med, at et nyt studie har vist, at den første årgang, der blev vaccineret, har markant nedsat risiko for at få de celleforandringer, der kan give livmoderhalskræft.
- Det er et rigtig positivt resultat, der viser, at vaccinen virker. Det har vi vidst, siden den blev taget i brug, men det er godt at få bevist igen.
- Jeg håber, at denne her undersøgelse kan virke som endnu et godt argument for, at man skal lade sig vaccinere, siger Jesper Fisker.
I marts kunne Sundhedsstyrelsen fortælle, at 80 procent af adspurgte forældre til 10-14-årige piger havde tillid til vaccinen. Og at dobbelt så mange piger blev vaccineret i 2017 som i 2016.
- Det virker til, at tilliden til vaccinen er høj igen. Det er meget positivt.
- Det var en meget svær diskussion, og debatten var meget følelsesladet. Vi tog del i den for at forklare pigerne og deres forældre, at man skal vaccinere sig, og at vaccinen virker, siger Jesper Fisker.
Livmoderhalskræft er en meget dødelig kræftform. Ifølge Kræftens Bekæmpelse opereres omkring 6000 kvinder hvert år for forstadier til livmoderhalskræft. 375 kvinder får kræftformen, og omkring 100 dør af sygdommen.
- Livmoderhalskræft er som alle kræftformer en meget alvorlig sygdom. Historisk set er rigtig mange af dem, der har fået livmoderhalskræft døde af det, siger Jesper Fisker.
/ritzau/