Et toilet, der skyller din rumpe, når du er færdig.
Sådan en fætter har en række ældre borgere i Syddjurs Kommune fået installeret på badeværelset, skriver lokalmediet Dinby.dk.
Baggrunden er, at mange ældre borgere med nedsat funktionsevne har svært ved at holde sig rene efter toiletbesøg uden hjælp, men samtidig vil de gerne klare det selv. Derfor kan de nu få bevilget et såkaldt skylletoilet.
Man skal generelt være varsom med den slags nye, tekniske hjælpemidler, men i dette tilfælde vil det forbedre borgernes livskvalitet, siger udvalgsformand for sundhed, ældre- og socialområdet, Ole Bollesen, til Dinby.dk.