Når man normalt kommer fra det varme Afrika eller regnskoven på Borneo, så er sne ikke noget, man ønsker i sin baghave.
Det er imidlertid, hvad de mange dyr i Aalborg Zoo lige nu må leve med. Ligesom alle andre steder i Nordjylland er sneen væltet ned over den zoologiske have.
Flere af de vilde firbenede blive holdt væk fra de store snedynger, og så laver de i stedet ballade indenfor.
Men der er dog også nogle dyr, der boltrer sig i sneen, som var de små menneskebørn.
"De sibiriske tigere har det herligt. Når de går ud om morgenen, så smider de sig i sneen og laver sneengle og har det skønt. De kommer fra Rusland, hvor det nemt kan blive minus tredive graders frost, så de er fandt til det," forklarer chefzoolog Per Christiansen fra Aalborg Zoo til Newspaq.
Havens snabeldyr er dog ikke så heldige at komme udenfor. Derfor fordriver elefanterne tiden med en et ulækker tidsfordriv.
"Elefanterne har det svært, for de kan ikke komme ud nu, for vi risikerer, at de falder og brækker ribbenene. Så nu står de og keder sig indenfor, og når elefanter keder sig, så kaster de med lort," lyder det fra Aalborg.
Samtidig holder haven giraffer og zebraer væk fra snebunkerne. De forstår nemlig ikke dem børnelærdom, vi andre kender til: man må ikke slikke på istapper eller spise sne:
"Vi har en kæmpe savanne, som hvor vi har giraffer, oryx-antiloper og zebraer gående. Men de er ikke så smarte, at de kan lade være med at æde sneen. De bliver syge af at spise sne, så vi må holde dem indenfor," fortæller zoologen, der ikke har set så meget sne i Aalborg siden 80'erne.
De orangerøde orangutanger må også kigge langt efter en sneboldkamp mod dyrepasserne.
"Orangutangerne er jo regnskovsdyr, så vi risikerer, at de får lungebetændelse. Derfor må de blive indenfor," fortæller Per Christensen.
Det er ikke kun de eksotiske dyr i fangenskab, der er mærket af massive mængder sne i Nordjylland. Dyrenes Beskyttelse meddeler, at blandt andet solsorte vil dø i kulden, hvis ikke vi giver dem mad.