De Tamilske Tigre (LTTE) skriver i en officiel meddelelse, at regeringshæren i Sri Lanka har dræbt 1.000 civile, og at næsten 2.300 civile er såret.
Beskyldningerne kommer netop, som den srilankanske regeringshærs ultimatum på 24 timer over for LTTE om at overgive sig er udløbet.
Sri Lankas forsvarsministerium afviser imidlertid tigrenes beskyldninger og siger, at der ikke har været militære angreb mod civile i det lille nordøstlige område, der fortsat kontrolleres af oprørerne.
De Tamilske Tigre har de seneste måneder været under massivt militært pres, efter at regeringen afblæste en våbenhvile.
Ifølge Røde Kors er omkring 150.000 civile på nuværende tidspunkt fanget i krigsområdet. Regeringen sætter tallet til 40.000-50.000, skriver BBC.