Den tidligere golf-darling Tiger Woods er faldet i popularitet hos sponsorerne. I første omgang skete det, fordi han havde været sin kone utro et utal af gange, men nu sker det, fordi han ikke leverer varen på golfbanen.
Nike halverer Tigers løn på 100 millioner kroner årligt, hvis ikke golfstjernen vinder den igangværende majorturnering U.S. PGA Championship, skriver sporten.dk
Og det ser indtil videre sort ud for Tiger, som efter en enkelt spilledag er fire slag under par, hvilket placerer ham tæt på bunden af feltet.
Lønnedgangen er indskrevet som en klausul i Nikes kontrakt med Tiger Woods, hvor sportsfirmaet forbeholder sig retten til at halvere den fyrstelige løn, hvis ikke Tiger vinder en major i tre år. Og U.S. PGA Championship er altså sidste chance.
I sidste uge blev Tiger droppet af ur-firmaet TAG Heuer, som ikke længere føler, at han kan give firmaet den ønskede eksponering. TAG Heuer er det sjette større firma, som på to år har droppet amerikaneren. Det har kostet Tiger Woods en lønnedgang fra 700 millioner kroner om året til 175 millioner. Og efter på søndag måske kun 125 millioner kroner.
Tiger Woods er p.t. nummer 30 på verdensranglisten.
Kilde: sporten.dk