Tirsdag vil kvindetennis opleve endnu en tidligere megastjerne gøre comeback.
Og endnu engang bliver det en belgier.
Det er nemlig den tidligere verdensetter Justine Henin, der er på vej til at finde ketsjeren frem fra hylden, skriver sportenkort.dk.
Henin, der i årene 2001-2007 nåede 11 Grand Slam-finaler og vandt de syv, indstillede pludseligt sin karriere i foråret 2008, mens hun stadig lå øverst placeret på verdensranglisten.
Tidligere på året gjorde en anden belgier, Kim Clijsters, også comeback, hvilket for nylig resulterede i en overraskende sejr i US Open.
Nu skal den i dag 27-årige Henin altså forsøge at gøre hende kunsten efter.