Fredag morgen blev to arbejdere forbrændt ved en mindre eksplosion ved metrobyggeriet ved Nuuk's plads i København.
Nu kan Fagbladet 3F fortælle, at det ikke er første gang, at metrobyggeriet har kostet en tur på hospitalet for medarbejderne. Det får nu konsekvenser i form af en straffesag.
Tilbage i oktober sidste år kom to polske medarbejdere slemt til skade, da de skulle rense en tunnelboremaskine med acetone. En gnist antændte dampene, og de to medarbejdere blev slemt forbrændt.
Arbejdstilsynet anklager nu den italienske entreprenør for at have set stort på sikkerheden, hvilket altså nu ender i en straffesag:
'Arbejdet med at afrense skjoldet er ikke udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt, da der arbejdes med brandfarlig acetone i nærheden af åben ild,' skriver Arbejdstilsynet ifølge Fagbladet 3F i deres rapport.
Kilde: Fagbladet3f.dk