Tidligere FN-skandaler

I juli 2006 blev to FN-soldater fyret i Burundi, efter de havde haft sex med prostituerede og mindreårige.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

I slutningen af august 2006 indledte FN en undersøgelse efter anklager om, at soldater i det østlige DR Congo havde brugt en organiseret børneprostitutions-ring. Anklagerne kom et år efter en FN-undersøgelse, som viste, at piger så unge som 13 år var blevet misbrugt af soldaterne. Den sag førte til et totalt forbud mod seksuelt samvær mellem FN-tropper og lokalbefolkningen.

I slutningen af november 2006 afslørede BBC børnemisbrug af FN-soldater i Liberia og Haiti. Afsløringerne førte til en konference, hvor FN’s daværende generaldirektør Kofi Annan gentog, at der er »nul tolerance« over for seksuelt misbrug. På konferencen blev der udformet et ti skridts program for at undgå misbrug.

Ifølge tal fra FN er 316 medarbejdere blevet anklaget for seksuelle overgreb siden januar 2004. 179 af disse har fået disciplinære straffe. Omkring 80 procent af FN’s udsendte tropper kan ikke straffes af FN, og det er i stedet op til de individuelle landes militær at tage sagerne op.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.