Dårligt nyt til dem, som snorker sig højlydt gennem nattesøvnen.
Snorken giver forhøjet risiko for slagtilfælde, sukkersyge, højt blodtryk og åreforkalkning.
Det konkluderer et forskerteam fra University of Pittsburgh, skriver CNN. Personer med højlydte snorkeproblemer har dobbelt så stor risiko for at pådrage sig alskens hjerteproblemer end almindelige 'stille sovere'.
Man er også i farezonen, hvis man sover dårligt, vågner flere gange i løbet af natten og ofte føler sig træt, når man vågner, fastslår forskerne.
"Søvnproblemer er en stor ting. Det er dårligt for hjertet, dårlig for sukkersyge, og det fører til hjerteangreb og hjerteanfald. Det forkorter dit liv," forklarer lægen Jordan Josephson, som ikke har noget med undersøgelsen at gøre, men specialiserer sig i øre-, næse- og hals-problemer.
Kilde: CNN