Helle Thorning-Schmidt har indkaldt blå blok til møde i morgen, mandag.
Det skriver TV2 News.
Det er endnu uvist, hvad der står på menuen til mødet. Men både Dansk Folkeparti, Konservative og Venstre har fået en invitation fra den nye statsminister.
TV2 byder på, at genstanden for mødet kan være en diskussion af tilbagetrækningsreformen.
"Helle Thorning-Schmidt har brug for at finde ud af, om der fortsat er et flertal imod hende i forhold til tilbagetrækningsreformen," siger kilder på Christiansborg ifølge reporter Anne Vig.
Socialdemokraterne, SF og Radikale har siden i går siddet i forhandlinger om det nye regeringsgrundlag.
Enhedslisten skulle også have været på søndagens gæsteliste, men Johanne og co. blev bedt om først at møde op mandag.
Den røde regering har indtil videre holdt kortene tæt til kroppen i forhandlingerne.
Kilde: TV2 News