De bedste europæiske golfspillere er i denne weekend samlet i Paris. Og danskeren Thomas Bjørn har gjort en flot figur i de to første runder torsdag og fredag i Open de France.
Men lørdag forvandlede Bjørn turneringens to første gode runde til en katastrofal præstation, da han gik de 18 huller i seks over par.
Både torsdag og fredag spillede han en under, og ligger nu - med lørdagens resultat - langt nede i feltet.
Den bedste dansker er Anders Hansen med en delt 19. plads, mens Søren Kjeldsen ligger på en delt 24. plads.
Rafa Echenique fra Argentina fører Open de France med 14 slag under par.