Den tidligere guvernør og aldrende actionhelt Arnold Schwarzenegger fik sig lidt af et forklaringsproblem, da det sidste år kom frem, at han havde fået barn med sin husholderske.
Arnolds kone Maria Shriver var ikke særligt begejstret for at høre, at gemalen er far til et nu 14-årigt barn, og derfor pakkede hun omgående kufferterne og forlod ham.
Men nu mener avisen The New York Post at vide, at de to alligevel forsøger at redde ægteskabet med en række besøg hos en ægteskabsrådgiver.
"Maria er en troende katolik og tror ikke på skilsmisse, men hun kæmper stadig med den ydmygelse, han fik udsat hende for," siger en kilde til avisen.
Den 64-årige skuespiller, der har fire voksne børn og en 14-årig dreng med konen har eftersigende lovet hende "månen", hvis hun tager ham tilbage.
Efter at have været guvernør i Californien forsøger Arnold Schwarzenegger nu også at genoptage filmkarrieren med roller i 'The Expendables 2' og 'Cry Macho'.
Kilde: The New York Post