Den danske målmand, som går under navnet The Beast, fortsætter i Burnley, selvom klubben netop er rykket ud af Premier League.
Danskeren, der har spillet i klubben siden 2003, har forlænget sin kontrakt med klubben i to år, selvom han havde andre kort på hånden.
"Jeg havde flere forskellige ting både i Premier League, Championship og også i Danmark, men jeg følte selv, at jeg burde blive der, hvor jeg har det godt, så der var ingen grund til at flytte," siger Brian Jensen til onside.dk.
Den snart 35-årige keeper kom til Burnley, der ligger tæt på Manchester, fra West Bromwich. Han har desuden spillet i B93, AZ Alkmaar og Hvidovre.
Han har dog aldrig fået chancen på Morten Olsen, eller for den sags skyld nogen anden landstræners, A-landshold.