“Fremragende idé”
Den socialdemokratiske folketingskandidat Mattias Tesfaye glæder sig over Tivolis udvidede åbningstid, der betyder, at den gamle forlystelseshave kan sende folk op i rutsjebanen selveste juleaften.
Men der er mislyde i den festlige bjældeklang, mener Tesfaye.
Som Avisen.dk kunne fortælle i lørdags har Tivoli nemlig ikke tænkt sig at betale genetillæg til de ansatte, der nu skal arbejde både nytårsaften og juleaften.
LÆS OGSÅ: Tivoli-ansatte skal knokle juleaften uden genetillæg
“Det kunne være hyggeligt at starte dagen derinde med hygge, gløgg og pebernødder. Men samtidig så jeg, at Tivoli forlanger, at deres ansatte skal arbejde på dagen uden tillæg. Hmmm… Jeg forstår godt, at de ansatte brokker sig lidt,” skriver han på Facebook.
Sæt prisen op
Mattias Tesfaye er da ikke den eneste, der synes, Tivoli burde hoste op med genetillæg til dem, der har vagt på højtidsdagene.
HK har startet en aktion under overskriften ‘Klejner til jul’, hvor man deler julehjerter og klejner ud foran Tivoli og gør havens gæster opmærksom på, at de ansatte ikke honoreres for at være der på højtidsdagene.
LÆS OGSÅ: Klejne-protest foran Tivoli
Tesfaye opfordrer Tivoli til at sætte billetten op med en femmer, “hvis det handler om penge”
“Det er vi mange, der gerne vil betale. De ansatte skal også mærke, at det er jul,” skriver han.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.