Et bombeangreb mod New York ser ud til at være blevet afværget, efter at FBI har overmandet og anholdt to mænd. De vil blive sigtet for at planlægge et terrorangreb mod storbyen. Det oplyser New York Times.
De to mænd er dog i første omgang mistænkt for at stå i ledtog med en afghansk mand, der sidste år blev anholdt for at planlægge et terrorangreb, som angiveligt skulle have fundet sted den 11. september 2009, otte år efter de voldsomme terrorangreb mod byen.
I første omgang blev den afghanske mand frikendt, men nu tyder noget altså på, at FBI har fundet beviser, der indikerer, at mændene planlagde et angreb.
Den afghanske mands far og en imam i New York er også blevet anholdt, anklaget for at lyve over for domstolene.