En bombe er bragt til sprængning nær en tv-station i Bilbao i Spanien. Ingen kom til skade ved sprængningen.
Bilbao er hovedby i den spanske del af Baskerlandet, og det spanske politi formoder, at den baskiske løsrivelsesbevægelse ETA står bag.
Der var tale om en kraftig bombe, men politiet var på forhånd blevet advaret, og området omkring bomben var blevet evakueret omkring en time før den sprang. Også tv-stationen var evakueret.
ETA er internationalt blevet stemplet som en terrororganisation, og menes at have mindst 800 liv på samvittigheden.