Tre britiske muslimer i slutningen af 20'erne skal sidde i fængsel resten af livet, fordi de planlagde bomber mod mindst syv fly fra Storbritannien til USA og Canada.
Lederen af trioen, 28-årige Abdulla Ahmed Ali, skal bag tremmer i mindst 40 år, besluttede retten i Woolwich i dag.
29-årige Assad Sarwar, der har stået for logistikken, blev idømt 36 år, mens Tanvir Hussain på 28 fik mindst 32 års fængsel.
Deres mål var en række terroranslag, der kunne måle sig med terror-angrebene i USA 11. september 2001.
Planerne blev optrevlet i august 2006, og passagerer verden rundt kom hurtigt til at mærke følgerne af det, da det blev forbudt at medbringe væsker i håndbagagen.
De terrordømte havde udset sig i alt syv fly, der alle skulle være lettet fra lufthavnen Heathrow i London til Washington, Chicago, San Francisco, Toronto og Montreal.
"Et massivt tab af menneskeliv ville med næsten sikkerhed have været følgen. Og hvis sprængningen foregik over land, så kunne antallet af ofre have været endnu større," lød dommer Justice Henriques konklusion.
Da de tre terrordømte blev anholdt i det østlige London.
"Den mest alvorlige og ondskabsfulde sammensværgelse, der nogensinde er prøvet ved denne domstol," sagde dommer Justice Henriques.
Flyene skulle allesammen have været bombet inden for et kort tidsrum på to og en halv time.
Dommer Henriques noterede sig, at planerne var "fremskredne", eftersom at mændene var i besiddelse af kemikalier nok til at producere 20 detonatorer.
"Jeg er tilfreds med, at der var al sandsynlighed for, at planerne var lykkedes, hvis ikke det var politiets og sikkerhedstjenestens indgreb," sagde dommeren.
De tre terrordømte mænd viste ingen følelser, da dommen blev oplæst, skriver BBC.
Bortset fra Ahmed Ali, der rystede på hovedet og virkede vred og frusteret over dommerens bemærkninger.
"Med disse planer søgte I hele verdenens opmærksomhed. Og nu har i den," sagde dommer Henriques, der fortsatte:
"I har omfavnet islamisk ekstremisme. Og det er den brændene ekstremisme, der har motiveret jer under planlæggelsen. Og den ville være jeres drivkraft igen," lød det i begrundelsen for at spærre de tre mænd inde for resten af livet.