Mindst 112 dræbte og 400 sårede i et terrorangreb tirsdag morgen har nu fået det irakiske præsidentråd til at udskyde det kommende valg til parlamentet.
Valget skulle efter planen være holdes om godt en måned - den 16. januar. Det er nu udskudt til den 6. marts.
Den officielle forklaring på udskydelsen er, at der er brug for mere tid til at planlægge valghandlingen - uofficielt peger alle på, at sikkerheden i landet skal under kontrol, før man vil tør afholde valg. Det skriver Washington Post.
Valget bliver set som den afgørende eksamen, hvor de irakiske myndigheder skal bevise, at de er klar til at overtage sikkerheden i landet - derefter ville USA begynde at trække sine styrker ud i endnu større omfang end nu.
I alt fem selvmordsangreb ramte tirsdag morgen i Bagdad nær vigtige ministerier og centrale markeder. Bomberne var placeret i biler, der med få minutters mellemrum detonerede i morgentrafikken.