Teri Hatcher, der er et kendt ansigt fra serien 'Desperate Housewives', lægger stemme til en heks i en ny stor 3D-film. Men filmens instruktør afslører nu, at skuespillerinden fandt den rolle mere end svær.
"Teri er fantastisk, hun her en enorm rækkevidde, men hun havde svært ved at spille ond," siger Henry Selick til Femalefirst.co.uk.
I filmen spiller Teri Hatcher den lille piges, Coraline, onde reserve mor. Og Selick afslører, at Hatchers eget moderskab var den væsentligste årsag til, at skuespillerinden havde problemer med at udleve onskab.
"Teri går meget op i sin egen datter, og derfor har hun også meget svært ved at leve sig ind i at skulle være ond mod sit barn," fortæller instruktøren.
Coraline kunne blandt andet opleves ved den just afholdte filmfestival CPH:Pix, men kan stadig ses i udvalgte 3D-biografer.
Coraline er den første stop motion film, der er lavet specifikt til visning i 3D.