Tekniske problemer har medført, at dele af Norges luftrum er lukket tirsdag formiddag, skriver Bergens Tidende, som taler om flykaos i dele af luftrummet.
- Det er en udfordring at få løst problemerne i luftrummet over Vestlandet, siger lufthavnschef Aslak Sverdrup på Flesland til den norske avis.
Den statsejede virksomhed Avinor, der driver 46 lufthavne og flyvepladser i Norge, og som er ansvarlig for flyvekontroltjenesten, siger, at tekniske problemer er årsag til lukningen af dele af luftrummet.
- Vi arbejder hårdt på at få løst problemerne. Forsinkelser må påregnes, men vi kan ikke sige i hvor lang tid, siger en talsmand for selskabet til Reuters.
Han siger, at luftrummet over Oslo åbent, og at det kun er det vestlige Norge, som er berørt af lukningen.
Den europæiske flyvekontroltjeneste Eurocontrol meddeler separat på Twitter, at uregelmæssighederne skyldes en fejl på en radar i den vestnorske by Stavanger, som er centrum for Norges olieindustri.
Sisse Hansen, der er kommunikationskonsulent i Københavns Lufthavn, siger til TV 2, at problemerne i Norge ikke ventes at få stor betydning for den danske flytrafik. Er man i tvivl, skal man kontakte sit luftfartsselskab.
/ritzau/NTB
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.