Den uhyggelige voldtægt af en blot 10-årig pige ender nu i retten.
En 17-årig somalisk dreng er nemlig tiltalt for at stå bag overgrebet, oplyser TV/MIDT-VEST.
Lørdag den 19. november blev den 10-årig pige voldtaget i et skovstykke ved Lyngens Kvarter i Gullestrup. En ung mand truede to piger på ni og ti år til at gå med sig. Det lykkedes den 9-årige at flygte, mens gerningsmanden voldtog den 10-årige.
Voldtægten blev dengang massivt omtalt i medierne og første blandt andet til demonstrationer i Gullestrup. Efter en uge efterforskning kunne politiet anholde den dengang 16-årige somaliske dreng.
Ud over voldtægten på den 10-årige, anklager statsadvokaten den 17-årige for endnu en voldtægt, oplyser TV/MIDT-VEST.
Den 22. oktober blev en 18-årig kvinde truet med en kniv og tvunget ned i en kælderskakt på Torvet i Herning. Her blev hun voldtaget eller forsøgt voldtaget.
Statsadvokaten er sparsomme med detaljer om anklagen, da anklageskriftet endnu ikke er forkyndt for den 17-årige dreng.
Men statsadvokat Peter Brøndt Jørgensen vil godt fortælle, at sagen kommer for et nævningeting. Dermed kan den 17-årige se frem til minimum fire års fængsel, hvis han bliver dømt.
Hvornår voldtægtssagen kommer for retten er endnu uvist.