Lederen af Taleban i Pakistan, Baitullah Mehsud, siger nu, at det var den militante bevægelse, der stod bag fredagens skuddrama i en gren af American Civic Association i byen Binghamton.
"Jeg tager ansvaret. Det var mine mænd. Jeg gav dem ordre til at reagere på amerikanske angreb med førerløse fly," siger Mehsud i telefon til nyhedsbureauet Reuters.
En bevæbnet mand gik fredag formiddag lokal ind i den offentlige bygning og begyndte at skyde mod både ansatte og gæster. 13 personer mistede livet.
Den 42-årige drabsmand blev fundet død i centret. Han har formentlig begået selvmord.
Efterfølgende rapporterede flere medier, at gerningsmanden havde vietnamesisk baggrund, ligesom flere af de personer, der befandt sig i bygningen, også var af vietnamesisk oprindelse.
Det lokale politi har dog endnu ikke bekræftet at han er drabsmanden.