Polakkerne går i dag til stemmeurnerne for at vælge deres nye præsident.
Det er anden valgrunde, og opgøret mellem Bronislaw Komorowski og Jaroslaw Kaczynski ser ud til at blive tæt.
Kaczynski er tvillingebror til den afdøde præsident Lech Kaczynski, der døde i en flyulykke i Rusland i april.
Komorowski har været fungerende præsident siden ulykken og vandt første valgrunde med 41,5 procent, mens Jaroslaw Kaczynski fik 36,5 procent af stemmerne.
Også de seneste målinger inden stemmeafgivelsen varslede tæt løb, dog med Komorowski som svag favorit.
Det franske nyhedsbureau AFP giver Komorowski mellem 45 og 54 procents opbakning, mens Kaczynski står til mellem 42 og 45 procent.
Valget i Polen har været kraftig påvirket af flystyrtet i april. Især Jaroslaw Kaczynski har vundet på sin stor sympati efter sin brors pludselige død.
Før ulykken var der ikke mange polakker, som så den højreorienterede Kaczynski som en mulig præsidentkandidat, men det lader altså til at have ændret sig.
Resultatet ventes først i løbet af i morgen.