Mindst 34 personer er døde i et jordskred i det nordvestlige Colombia søndag. Det oplyser katastrofemyndighederne i landet mandag.
En bus blev begravet i jordskreddet, der kommer efter en periode med kraftig regn. Katastrofen indtraf 230 kilometer nordvest for hovedstaden Bogotá i provinsen Risarald.
Bussen var på vej fra den tredjestørste by Cali til landsbyen Condoto.
Redningsarbejdere leder stadigvæk efter overlevende. Ifølge myndighederne er ni personer blevet fundet i live. En af dem er en syvårig pige, der klamrede sig til sin afdøde mor.
På Twitter skriver landets præsident, Gustavo Petro, at ulykken er en tragedie.
- Solidaritet til familierne til ofrene, skriver Petro, der i samme ombæring lover mere hjælp fra den nationale regering.
Ifølge myndighederne er otte af de bekræftede omkomne mindreårige. Ofrene er blevet transporteret til en lokal sportshal.
Jordskred er ikke ualmindelige i Colombia, hvis landskab er præget af bjerge samt dårligt konstruerede huse.
Landet vil fokusere på at plante mere skov for at undgå lignende ulykker i fremtiden. Det skriver miljøminister Susana Muhamad på Twitter.
Colombia har været præget af en usædvanlig kraftig regnsæson. Det skyldes vejrfænomenet La Niña.
Alene i år har hændelser udløst af kraftig regn kostet flere end 216 personer livet og gjort 538.000 hjemløse ifølge regeringsstatistikker. 48 personer er meldt savnede i landet.
I 2017 omkom flere end 320 personer i byen Mocao efter det største jordskred i nyere tid.
/ritzau/Reuters
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.