En dansk mand er søndag død i en dykkerulykke i det sydvestlige Sverige.
Det skriver den svenske avis Expressen, og Udenrigsministeriet bekræfter det over for Ekstra Bladet.
Ulykken fandt ifølge mediet sted i Gullmarsfjorden på et populært dykkersted.
Her oplyste en dykker søndag ved 15-tiden politiet om, at han savnede sine to venner efter at være dykket ned i en dybde af 90 meter. Men ingen af de to var kommet op til overfladen.
En 55-årig dansk mand blev fundet med svære kvæstelser og senere erklæret død på hospitalet. Det er først tirsdag kommet frem, at den druknede var dansker.
Den anden dykker - en svensk mand på 48 år - er tirsdag fortsat savnet.
Hvad der er gået galt i forbindelse med dykningen, vides ikke.
En talsperson for mandens danske dykkerklub siger til Expressen, at danskeren var en erfaren dykker.
Personen fortæller, at foreningen er i sorg, selv om det er "en hård sport, og vi ved, at det er farligt". I løbet af 50 år er der sket 3-4 dødsfald i klubben, oplyser talspersonen.
Udenrigsministeriet bekræfter i en skriftlig udtalelse, at en dansk mand har mistet livet i en dykkerulykke i Sverige.
- Udenrigsministeriet kan, af hensyn til tavshedspligten i personsager, ikke give yderligere oplysninger, skriver ministeriet.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.