Det har været en blodig start på parlamentsvalget i Afghanistan, der foregår i dag.
Taleban-folk har dræbt syv personer tæt ved et valgsted i den nordlige Baghlan-provins.
En regeringssoldat og seks militsmænd blev dræbt ved angrebet, oplyser politiet ifølge Reuters.
Der er ifølge AFP også meldinger om raketangreb i hovedstaden Kabul og andre byer samt en bombe mod et valgsted og mod en konvoj, der fragtede Kandahars guvernør rundt.
Og netop sikkerheden i landet er valgets helt store udfordring, fortæller den danske ambassadør fra hovedstaden Kabul, Anders Carsten Damsgaard.
"Der er ingen tvivl om, at Taleban og de andre væbnede oprørsgrupper vil gøre, hvad de kan for at skræmme folk til at blive hjemme, og gøre hvad de kan for, at valget ikke kan gennemføre på valgstederne," siger han til Newspaq.
Omkring 1.000 valgsteder er da også blevet frasorteret på forhånd, fordi områderne var for usikre.
Afghanerne kan dog stemme ved næsten cirka 5.800 andre valgsteder.
Militantes modstand mod valget sås også i går, da 18 valgmedarbejdere blev bortført.