Op imod 1.500 ansatte mister jobbet og resten skal løbe stærkere. Samtidig får patienterne længere til behandling.
Alle taber på den spareplan til knap en halv milliard kroner, som politikerne i Region Midtjylland netop har vedtaget.
Det siger formand for Dansk Sygeplejeråd i Region Midtjylland, Else Kayser.
"Der er tre tabere: Patienterne. Dem, som mister deres arbejde, og så er der dem, der bliver tilbage, fordi man skal nå det samme på kortere tid med færre ansatte," siger hun til Newspaq.
Spareplanen hedder "Omstillling til fremtiden" - men den såkaldte omstilling rammer borgerne hårdt.
"Den enkelte borger får længere til specialbehandling, man nedlægger fødeafdelinger, så de fødende skal rejse længere. Flere skal over på ambulant behandling, og man lukker medicinske senge," siger Else Kayser.
Hun vurderer, at mellem 200 og 400 sygeplejeskestillinger vil ryge som følge af spareplanen - de fleste i form af regulære fyringer.
Sygeplejerskernes kredsformand glæder sig dog over én ting - lancering af sundhedshuse i lokalområdet.
"Det er nytænkning. Her ligger noget omstilling til fremtiden. I husene kan man påbegyndte og afslutte en behandling. Husenes lægges desuden sammen med skadesklinikkerne," siger Else Kayser.