Kommuner har ingen fokus på at få sygemeldte tilbage i arbejde. De tænker kun på pengekassen. Sådan lyder kritikken i en ny beretning fra Rigsrevisionen.
Rigsrevisionen kritiserer blandt andet kommunerne for at vente for længe med at hive fat i arbejdsgiverne med henblik på at drøfte, hvordan en sygemeldt person kan beholde sit job.
Det tager nemlig et sted mellem 42 og 79 dage fra første fraværsdag, til kommunen får indkaldt den sygemeldte til den første samtale.
”I over halvdelen af de sager, vi har gennemgået, bliver folk afskediget. Vi kan samtidig se, at der i nogle kommuner går ret lang tid før, de syge indkaldes til opfølgningssamtalerne," siger Henrik Berg Rasmussen, kontorchef i Rigsrevisionen.
"Jo før man går i dialog med arbejdsgiveren, jo bedre muligheder er der for, at borgeren kan fastholde arbejdet," fortsætter han.
Rigsrevisionen vurderer overordnet, at der stadig er "væsentlige udfordringer" på sygedagpengeområdet. Det har netop været underkastet en omfattende reform.
LÆS OGSÅ: 34-årige Charlotte: Syg, arbejdsløs og uden indtægt
Øh, virker det?
Undersøgelsen vækker forargelse i fagforeningen FOA. Næstformand Mona Striib fortæller, at konklusionerne stemmer med det billede, som FOA's egne sagsbehandlere oplever.
”Kommunerne har skabt et fokus på bundlinjen i økonomien. Perspektivet med at forsøge at fastholde de sygemeldte og i at iværksætte den hjælp, der skal til, så de hurtigt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, er fuldstændigt forsvundet,” siger hun.
Rigsrevisionens beretning baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse til 29 kommuner, interview med ledere og sagsbehandlere på sygedagpengeområdet i fem kommuner og en gennemgang af 73 sager om sygedagpenge.
På en række områder sætter Rigsrevisionens rapport kommunernes indsats i et kritisk lys. Et af sygedagpengelovens tre formål er, at sygemeldte genvinder deres arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt.
Men under halvdelen at kommunerne følger op på, om de sygemeldte kommer tilbage i arbejde.
Ingen af de fem kommuner, der indgår i Rigsrevisionens nærmere undersøgelse, følger op på effekterne af de aktive tilbud til sygemeldte. De tilbud kostede samfundet 570 millioner kroner i 2012.
"Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at jobcentrenes styring af området i en stor del af kommunerne ikke retter sig mod at følge op på, om de sygemeldte kommer i arbejde igen efter en sygemelding," står der i beretningen.
Money talks
Rigsrevisionen peger på, at kommunernes egne mål er styret af pengepungen.
Når kommunerne prioriterer deres mål for indsatsen, siger næsten ti ud af ti, at de vil reducere antal sager over 52 uger. Der er grænsen for, hvornår kommunerne ikke længere modtager statslig refusion.
Derimod har blot fire ud af ti kommuner et mål om at øge andelen af sygemeldte, der kommer tilbage i job.
Den nye sygedagpengereform, giver jobcentrenes mulighed for at lave en tidligere indsats i samarbejde med arbejdspladsen. Men i FOA frygter de, at de såkaldte fast-track-ordninger til sygemeldte ikke vil blive brugt.
KBH: Vi følger op på effekt!
Avisen.dk har bedt formanden for arbejdsmarkedsudvalget i KL, Jakob Bundsgaard (S), om at forholde sig til indholdet i Rigsrevisionens beretning. Det har ikke været muligt at få en kommentar.
I Købehavn oplyser jobcenterchef Birgitte Rasmussen, at kommunen følger op på effekten af de tiltag, de sætter i værk. Det sker gennem de kontrakter, der bliver indgået med jobcentrene.
"Det kan handle om, hvor mange raskmeldte, vi har. Hvor mange der kommer i beskæftigelse inden for de første år. Hvor stor er andelen af delvist raskmeldte, eller, hvordan arbejder man med den trinvise tilbagemelding til arbejdspladsen,” siger hun.
Birgitte Rasmussen er enig i, at det er vigtigt med en tidlig indsats fra jobcentrenes side.
Derfor glæder hun sig særligt over den nye fast-track-ordning i sygedagpengeloven, hvor virksomheder også kan kontakte jobcentret, hvis de har en medarbejder de er bekymret for.
Birgitte Rasmussen peger desuden på, at undersøgelsen fra Rigsrevisionen viser, at der også kan være fornuftige grunde til, at jobcenteret ikke at kontakte en borger med de samme i et sygdomsforløb. For eksempel i forbindelse med en uhelbredelig kræftsygdom.