Der kører færre tog på Fyn og enkelte steder i Jylland torsdag og fredag, oplyser DSB på sin hjemmeside.
- Ændringerne skyldes ekstraordinært stort sygefravær hos lokomotivpersonalet, lyder det.
DSB oplyser, at der kører færre tog mellem Odense og Svendborg.
Mellem Odense og Fredericia er der indsat togbusser i stedet for regionaltog. Og mellem Herning, Struer og Fredericia er der færre tog i myldretiden.
Et enkelt regionaltog mellem Aarhus og Fredericia er desuden aflyst i myldretiden.
Rejseplanen er opdateret med ændringerne, lyder det fra DSB.
/ritzau/