"Jeg går klart ind for, at folk skal hjem, så snart de er i stand til det. Men nu er hjemsendelserne ofte uforsvarlige. Hospitalerne forsøger at spare penge ved at slippe af med patienterne hurtigst muligt og sende opgaverne over til kommunerne," siger Ole Pass, der er formand for Foreningen af Socialchefer, til Jyllands-Posten.
Men kommunerne er slet ikke rustet til at overtage den tunge byrde og levere den pleje, som de ældre kræver.
"Vi har slet ikke det beredskab, der er nødvendigt for at klare de stadigt tungere patienter. Taberne i dette spil om kassetænkning bliver de svageste ældre," siger Ole Pass.
Det er formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, ikke enig i.
"Lægerne udskriver alene patienterne på baggrund af en lægefaglig vurdering. Det har ikke noget med økonomi at gøre," siger han.
-Newspaq