Badmintonspiller Tine Rasmussen tabte sin andenrunde-kamp under Hongkong Open mod Wang Shixian.
Men kampen blev ikke tabt til en bedre modstander, siger hun til DR Sporten.
"Jeg har været syg hele sidste uge og er stadig på penicillin, og så er det svært at spille op til sit bedste," siger Tine Rasmussen.
Halsbetændelse og influenza til trods, håber hun dog på revanche mod Wang Shixian.
"Jeg synes desværre, at jeg kom til at spille lidt for meget på hendes præmisser. Wang er et af deres nye unge talenter, men jeg skal nok få skovlen under hende."