Sydlandske mænd hjemmerøver ældre mand

En 65-årig mand er for kort tid siden blev udsat for et voldsomt hjemmerøveri i Mørkøv nær Holdbæk.
Tre sydlandsk udseende mænd jagtes lige nu for et voldeligt hjemmerøveri. (modelbillede)
Tre sydlandsk udseende mænd jagtes lige nu for et voldeligt hjemmerøveri. (modelbillede) Foto: Colourbox

Den 65-årig mand fra Mørkøv nær Holbæk er i eftermiddag blevet offer for et voldeligt hjemmerøveri.

Politiet efterlyser nu en sølvgrå Mitsubishi Galant. Registreringsnummeret på bilen er PE 35415. Bilen er røvet fra gerningsstedet.

Klokken 16.50 har Midt- og Vestsjællands Politi fået en anmeldelse om et hjemmerøveri i Mørkøv, der ligger nær Holbæk.

Tre sydlandsk udseende mænd, der talte perfekt dansk, men indbyrdes noget der lyder som tyrkisk, brød ind og overfaldt den 65-årige, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Mændene var maskeret, så hele ansigtet var dækket og iført mørkt tøj. De øvede vold mod den 65-årige, som de også bandt.

De røvede et pengebeløb og efterfølgende den efterlyste grå bil.

Den 65-årige formåede at komme fri og styrtede ind til sin nabo, som alarmerede politiet.

Offeret er nu på hospitalet, hvor han bliver undersøgt for skader. Politiet har endnu ikke kunnet afhøre den chokerede mand ordentligt.

Midt- og Vestsjællands Politi er meget interesserede i oplysninger om den røvede bil, og oplysninger om sagen i det hele taget.

Ring til politiet på tlf. 114 eller 46351448.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.