Marilyn Manson har svineinfluenza. Rocksangeren fik stillet diagnosen H1N1-virus forleden, men han er dog uden for livsfare og forventes at komme sig hurtigt.
"Så er det officielt. En rigtig læge har bekræftet, at jeg har svineinfluenza! Jeg ved, at I alle nu vil sige, at det er af at knalde med et svin, at man får sygdommen. Lægen fastslog dog, at min diagnose ikke har noget at gøre med mit valg af kvinder. Desværre ser det ud til, at jeg overlever," skriver Manson inde på sin MySpace blog.
Ironisk nok havde rocksangeren tidligere på året joket med, at han havde svineinfluenza.
Rocksangeren blev efter diagnosen bange for, at han skulle dø, men er sluppet med at ligge i sengen i nogle dage.
Manson er dog ikke den eneste berømthed, der er blevet ramt af virussen. Harry Potter-stjernen Rupert Grint, der spiller Ron Weasley, måtte også holde pause fra arbejdet en tid og passe sengen.