Gasolin klarer sig i øjeblikket godt i Sverige. Deres opsamlingsalbum er lige nu på førstepladsen som bedst sælgende album.
Gasolin er for længst gået fra hinanden, men Sverige er stadig vilde med det danske band. Dobbeltalbummet 'Masser Af Succes - Greatest Hits & Greatest Live' har indtil videre solgt 23.000 svenske eksemplarer, skriver Gaffa.
Udgivelsen er dog også rettet specifikt mod Sverige, men er dog også landet i danske og norske butikker. De to cd'er indeholder 18 af de klassiske rocksange og 15 optagelser fra bandets livekoncerter.
Gasolin har altid følt sig stærke i Sverige, og karrieren sluttede også i landet, da bandet afholdt sidste koncert i Malmø i 1978.
'Masser Af Succes - Greatest Hits & Greatest Live' udkom den 22. juni 2009.