Han er indbegrebet af et Danmark med lun fællessang og hyggelig rock n' roll. Men i Kim Larsens eget familieliv er der ikke særligt lunt og hyggeligt, skriver BT.
En nyudkommet biografi om rocklegenden tegner et billede af en far, som ikke viser overskud overfor hverken kolleger eller børn og familie.
Flere af Kim Larsens i alt seks børn ser slet ikke ikke deres far i dag. Af samme grund har han derfor ikke kontakt med nogen af de børnebørn, som er fulgt i kølvandet på sangerens to første ægteskaber.
"Sådan er han bare. Jeg tror han forsøgte at skærme sig fuldstændig af overfor sin gamle familie for at skabe et helt nyt liv med sin nye kone. Det var i hvert fald sådan, det føltes," siger Kim Larsens ældste datter Alice Eva til BT.
Medforfatteren til en netop nyudkommet bog om Kim Larsen, Jakob D. Lund, mener, at sangerens egen opvækst med svingende nærvær fra federen har skabt et køligt familieklima.
"Jeg tror helt klart, at det fader-svigt Larsen selv har oplevet, også har haft indvirkning på Kim Larsens egne børn," siger medforfatteren til BT.
Kilde: BT