Danske medier afholder sig fra at nævne navnene på de tre mænd, som i dag er blevet fængslet fire uger for forsøg på terror, fordi dommeren har nedlagt navneforbud.
Men på den anden side af sundet er svenske journalister fløjtende ligeglade. Medier som Expressen og Aftonbladet ser flot på dommerens afgørelse og nævner i flæng de sigtedes navne.
De skriver således åbent, at den 29-årige svenske statsborger MA tidligere har været fængslet mistænkt for terror i Pakistan.
"MA har tidligere været mistænkt for terrorvirksomhed i Pakistan. Han blev pågrebet sammen med sin kæreste og parrets toårige søn af de pakistanske myndigheder i 2009. Efter 43 dage i fangenskab blev svenskerne løsladt og rejste tilbage til Sverige," beretter aftonbladet.se.